Om os

Velkommen til vores charmerende ejendom ved havet. Vi tog hul på dette nye kapitel i november 2024, da vi flyttede hertil. Vi bor her sammen med vores tre børn. Vi flyttede fra byen for at nyde den ro og fred, som dette sted og den omkringliggende natur byder på.

Vi planlægger at videreføre Lystrup Strand Ferieboliger i samme ånd som de tidligere ejere, men vi glæder os selvfølgelig også til at sætte vores eget præg på stedet og ferieoplevelsen.

Lystrup Strand Ferieboliger tilbyder 3 ferieboliger, der ligger ved siden af hinanden. To af lejlighederne har 3 værelser med 2 senge i hvert værelse, mens den tredje har to værelser med 2 senge i hvert. Alle lejligheder har toilet/badeværelse i stueetagen. Køkken og stue ligger på førstesalen og fungerer som et dejligt samlingspunkt for familien.

Derudover ligger der et skønt sommerhus på grunden, som også har direkte havudsigt. Feriehuset har 2 soveværelser samt alle de faciliteter, der er nævnt ovenfor.

Der er terrasser ved alle enhederne, hver med spisebord/stole og grill. Alle enheder har både vaskemaskine og opvaskemaskine. Ejendommen ligger i gåafstand til en meget børnevenlig strand. Der er en stor græsplæne med en trampolin og et legetårn med gynge.